Oplev et væld af imponerende vrag
Med båd får du adgang til vrag og lokationer, der ikke kan nås fra land. Oplev nogle af de største, mest spændende, velbevarede og smukkeste vrag på vores breddegrader, i farvandet omkring Bornholm. Hos Diveline dykker vi i små hold med fokus på sikkerhed, lokalkendskab og gode oplevelser i vandet.
vind, strøm og sigtbarhed
med indgående lokalkendskab
Fu Shan Hai og andre unikke spots
hurtig adgang til vrag og rev
sikkerhed og erfaring i fokus
Adgang til Bornholms bedste dykkersteder
Hos Diveline har vi en indgående kendskab til farvandet omkring Bornholm og kan guide dig til sikre positioner, hvor du kan opleve spændende vragdyk. Med Bornholms gode sigtbarhed og det varierede udvalg af dybder og vragtyper kan dykkere på alle niveauer finde det perfekte dyk, der matcher deres lyst og ambitionsniveau.
Vi planlægger dykkene efter vejr, vind og sigtbarhed, så du får den bedst mulige oplevelse på dagen.
- Mulighed for gaslevering til trimix- og nitroxdykkere
- Dykkercertifikat og dokumentation kræves
- 449,- kr. pr. person ved minimum 6 deltagere
1. Briefing
Vi gennemgår dagens lokation, forhold, sikkerhed og plan for dykket, inden vi sejler ud.
2. SEJLADS
Vi sejler ud med RIB-båd til dagens vrag eller dykkersted omkring Bornholm.
3. Dykning
Du dykker sammen med gruppen og oplever Bornholms vrag og undervandslandskaber under sikre forhold.
Udvalgte vrag og dykkersteder
Bornholm har en særlig fordel, når det kommer til vragdykning – det ferske vand omkring øen betyder, at der ikke findes pæleorme i de gamle trævrag. Det giver dig mulighed for at dykke på temmelig gamle og velbevarede vrag, der står smukt på havbunden.
Vi dykker på populære vrag som Fu Shan Hai, Nordeuropas største vrag, og det russiske ubådsvrag i nærheden. Et besøg til træskibet Affaire omkring Svaneke er også en oplevelse, da det betragtes som et af de smukkeste vrag i vores breddegrader. Men det er blot et udpluk af de mange vragdyk, vi tilbyder på Bornholm
FU SHAN HAI
Et af Danmarks mest kendte vrag. Det enorme containerskib sank ud for Bornholm i 2003 og er i dag et imponerende vragdyk for erfarne dykkere.
- Dybde, størrelse og historie gør Fu Shan Hai til en helt særlig oplevelse.
DEN RUSSISKE UBÅD
Et spændende og anderledes vragdyk med masser af karakter og historie under overfladen.
- Et populært mål for dykkere, der søger noget ud over det sædvanlige.
AFFAIRE VED SVANEKE
Det historiske træskib Affaire er et stemningsfuldt vrag med masser af detaljer og maritim historie.
- Et fascinerende dyk med en helt særlig atmosfære.
KLIPPEKYSTER OG REV
Bornholm byder ikke kun på vrag. Øens klipper, rev og undervandslandskaber giver varierede dykkeroplevelser med spændende formationer og marint liv.
- Perfekt til dig, der vil opleve Bornholms natur under overfladen.
Skal man have dykkercertifikat?
Ja. For at deltage i båddyk skal du have et gyldigt dykkercertifikat og kunne dokumentere nyere dykkererfaring.
Hvilke vrag dykker I på?
Vi dykker på flere forskellige vrag omkring Bornholm – blandt andet Fu Shan Hai, den russiske ubåd og træskibet Affaire ved Svaneke. Valg af vrag afhænger af vejr, vind og erfaringniveau.
Hvor lang tid varer et båddyk?
Selve dykket varer typisk omkring 45 minutter. Den samlede varighed afhænger af lokation, briefing og forhold på dagen.
Skal man have eget udstyr med?
Du kan enten medbringe eget udstyr eller leje udstyr hos Diveline. Det er muligt at leje både komplette sæt og enkelte dele.
Hvad kræver I af deltagere?
Vi forventer, at du selv kan samle dit udstyr og tage vare på dig selv både over og under vandet. Er du usikker, anbefaler vi et genopfriskningskursus inden dykket.
Hvornår dykker I?
Vi arrangerer båddyk hele året, når vejret og forholdene tillader det. Kommende ture fremgår af kalenderen på hjemmesiden.
Hvor mange deltagere skal der være?
Et båddyk gennemføres ved minimum 6 deltagere. Ved for få tilmeldte kan dykket blive flyttet eller aflyst.
Er båden udstyret til vragdykning?
Ja. Vores RIB-båd er udstyret med nødvendigt sikkerhedsudstyr, oxyboks samt værktøj og reservedele til dykning.
Tilbyder I nitrox eller trimix?
Ja. Der er mulighed for gaslevering til både nitrox- og trimixdykkere efter aftale.
Hvordan booker man et båddyk?
Du kan se kommende ture i kalenderen eller kontakte Diveline direkte på telefon eller mail for booking og spørgsmål.